Blomster udenfor Oslo Katedral efter terror-angrebene. Foto: Henrik Lied, Wikimedia Commons
Blomster udenfor Oslo Katedral efter terror-angrebene. Foto: Henrik Lied, Wikimedia Commons

Noget jeg kan gøre

Skrevet af: Bessie Wong | Sted: Oslo, Norge | Publiceret: 11. august 2011

Det var mere end en uge efter bomben og skud-tragedien i Norge i juli 2011, at jeg var i byen Bergen og lagde blomster og tændte et lys til minde for ofrene.

Jeg stod der i stilhed sammen med mange andre, grebet af følelser—chok, sorg og måske endda vrede—det var svært at beskrive. Jeg blev ved med at tænke på disse ansigter og liv—nogle på min alder, mange endnu yngre. Så lukkede jeg mine øjne og bad for de overlevende og for de dræbtes familier og elskede.

“Jeg ville ønske der var noget jeg kunne gøre”, tænkte jeg i min sorg, da denne sætning fra Johannesevangeliet 3:16 dukkede op i mine tanker: “For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn”. Men hvad betyder dette for mig? Hvad kan jeg gøre? Spurgte jeg mig selv igen. 

“I er lyset i denne verden.” Jeg huskede hvad Jesus sagde til sine disciple—de som følger ham og lever det liv han levede. Han selv var lyset i denne verden, og skinnede med varme og godhed. Han bragte helbredelse, fred og glæde til de som var i nød. Han viste menneskene livets vej—Han var den bedste ting Gud gav menneskeheden.

Jeg kan være en del af Guds kærlighed til denne verden, ved at være et Kristi lys.

Det går op for mig, at dette er noget jeg kan gøre: være et lys ligesom Jesus var, vise Kristi liv frem—den bedste ting Gud gav menneskeheden—gennem mit liv. Jeg behøver ikke at forkynde for flere tusind mennesker eller udføre mirakler, men denne godhed, langmodighed, kærlighed og den måde han ofrede sig for andre, skal lyse frem fra mit liv. Det betyder, at jeg behandler alle jeg møder med godhed, selv når det går imod min egen menneskelige natur. Så ofrer jeg min egen vilje, sådan som Jesus gjorde, og bliver et lys.

At være et lys betyder også, at jeg lærer Guds visdom ved at lyde Guds befalinger. Så har jeg gode og hjælpsomme ord til de som behøver det. Det betyder at lære, at høre Gud vilje gennem Helligåndens stemme, så han kan bruge mig på den måde han vil. 

“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.” Og jeg kan være en del af Guds kærlighed til denne verden, ved at være et Kristi lys. Dette er et lys, der giver andre vejledning og hjælp—til godhed, til Gud. Det drager dem til selv at blive et lys i Guds evige rige. Kan jeg gøre noget bedre end dette?

“Gud, hjælp mig til at være et lys i denne verden.” Jeg bad min sidste bøn, før jeg forlod mindepladsen med blomster. Jeg følte jeg havde modtaget et svar. Dette er noget jeg kan gøre, som et helt almindeligt menneske i denne verden, som en almindelig borger i dette land og som kristen.