Normale ting der faktisk var skadeligt for mit liv med Gud

Normale ting der faktisk var skadeligt for mit liv med Gud

Skrevet af: Andreas Skutle | Publiceret: 29. oktober 2015

Hvordan enkle dagligdagsting sled på mit liv med Gud

«Alt er tilladt, men ikke alt gavner. Alt er tilladt, men ikke alt bygger op.» Første Korintherbrev 10,23.

Selvom noget er lovligt, skal vi ikke lade det binde os. For mig har det været en række enkle interesser som musik og videospil, der har taget megen af min tid og også mange af mine tanker. Der var en periode, hvor alle mine tanker drejede sig om dette, og jeg havde ingen tanker tilovers for Gud. 

Jeg måtte selv finde ud af, hvad jeg havde frihed til at gøre, og hvordan jeg skulle bruge min tid.

Bundet af normale ting

Det var ikke så let at se, hvor meget jeg faktisk var bundet.

Når jeg ser tilbage, så ser jeg, at ting som er ret trivielle eller normale, som at tjekke Facebook eller Instagram havde en vis magt over mig. Jeg følte mig tvunget til at tjekke Facebook. Der er ikke nødvendigvis noget galt med Facebook i sig selv, men for mig var det blevet en vane, og før jeg gik i seng, eller så snart jeg vågnede, så måtte jeg tjekke det. Jeg måtte bare. Det var som tvang.

Jeg så på ting som at læse Guds ord eller at gøre noget godt for andre som hindringer.

Tag computerspil som et andet eksempel. Mange mennesker er frie til at slappe af og spille computerspil nu og da, men personligt ved jeg, at jeg ikke kan gøre det, når jeg vil. Jeg skal være meget bevidst om faren for, at alle mine tanker bliver opslugt af det og stjålet bort fra Gud. Det er ikke det, at jeg skal tænke på Gud hele tiden, men faren var, at jeg ikke engang længere følte, at jeg havde brug for Gud, på en måde.

Videospil og sociale medier er ikke nødvendigvis dårlige i sig selv. Men de flyttede mine prioriteringer væk fra at leve et kristent liv, væk fra Gud. Min verden og mine interesser drejede sig om min vilje og mine hobbyer, og jeg havde ikke brug for noget andet. Jeg så på ting som at læse Guds ord eller at gøre noget godt for andre som hindringer i stedet for den hjælp, de ville have givet mig. Mine tanker var så optagede af mine egne interesser, at jeg ikke så hvor elendig og langt borte fra Gud, jeg var, jeg blev selvtilfreds uden ønske om at vokse i åndelige dyder.

Når jeg tænker over det, så var det ikke mærkeligt, at jeg ikke fik sejr.

Når alle mine tanker bare var fokuseret på mine egne interesser og hobbyer, havde jeg ikke sejr over synden, og det føltes som om sejr var utroligt svært. Men når jeg tænker over det, så var det ikke mærkeligt, at jeg ikke fik sejr.

Jeg var længe i selvfornægtelse. Jeg måtte ydmyge mig selv, og Gud måtte virkelig vise mig min egen svaghed for at få mig til at indse, at mine prioriteringer var helt baglæns. Jeg skulle lære, at jeg ikke var fri til at tjekke Facebook, og at jeg ikke var fri til at spille computerspil på dette tidspunkt i mit liv. Disse ting havde magt over mig.

Jeg fik lys over dette og begyndte at arbejde aktivt for at give mine tanker til Gud. For at fylde mig selv med hans ord.

Hvad skal jeg bruge min tid til?

Som kristne har vi kampe hver dag. Vi fristes i de prøvelser, vi møder, og der skal en kamp til for at få sejr over den synd, som bor i os. Jeg tænker på min tid imellem prøvelserne som en tid til forberedelser. Jeg kan sætte mig ned og læse Guds ord – det er en forberedelse til kamp. Jeg havde brug for den tid til at læse Guds ord og fylde med selv med en god ånd, sådan at jeg var klar til at kæmpe (Salmernes Bog 119,9).

Det er vigtigt for hver enkelt selv at finde ud af, hvad han er fri til at bruge sin tid til, og hvad han skal gøre. Det var vigtigt for mig at finde ud af det. Selvfølgelig kan jeg ikke altid læse i min bibel, men jeg er altid bevidst om, at uanset hvad jeg gør, gør jeg det i en god ånd.

Når jeg ikke læser Guds ord, har jeg stadigvæk Guds interesser på hjerte.

Det er ikke naturligt for nogen at læse i Guds ord hele tiden. Jeg tror ikke engang, at det er sundt. Vi lever vore liv, og vi er sammen med andre mennesker, og vi har ting at lave. Men når jeg ikke læser Guds ord, har jeg stadigvæk Guds interesser på hjerte. Jeg er bevidst om, at jeg skal leve et discipelliv.

Forskellen i mit liv

Jeg har faktisk ikke styrken eller motivationen i mig selv til at leve helt for Gud. Det kan ofte være hårdt eller svært, og jeg føler ikke, at «Ja! Nu skal jeg velsigne de andre», eller: «Nu skal jeg læse et vers, og det skal være fantastisk!» Det er næsten altid en kamp; jeg skal ofre noget. Der er næsten altid noget andet, jeg hellere vil lave.

Men der er stor forskel på de dage, jeg nu tilbringer med at leve for Gud, sammenlignet med de dage jeg brugte på mig selv tidligere. Hele forskellen ligger i, hvordan jeg bruger min tid. Jeg forstod det ikke før, men nu ser jeg, at det er der nøglen ligger. Jeg kan umuligt forvente at leve et sejrende og frugtbart liv uden Guds ånd, og når jeg ved, at Guds ånd er i hans ord, så ser jeg, at jeg er helt afhængig af at fylde mig selv med Guds ord hver dag, lige meget hvor meget jeg har at lave.

Før var det næsten som om dagen egentlig ikke var komplet, med mindre jeg på en eller anden måde havde opnået det ene eller det andet i et spil eller med musik. Så synes jeg bare, at dagen var spildt.

Men nu er de dage forbi. Nu er dagen ikke komplet, hvis jeg ikke har fået noget himmelsk i mit liv. Hvis jeg ikke har fyldt mig med noget godt og rent fra Gud. Dette har ført mig til at blive meget lykkelig og med et enormt håb for fremtiden, og hvad Gud kan skabe i mig!