Skal jeg fortælle alle, at jeg er kristen?

Skal jeg fortælle alle, at jeg er kristen?

Skrevet af: Page Owens | Publiceret: 9. december 2016

Page opdagede hvor befriende det er at være tydelig og ærlig om sin tro.

"Har du haft en god weekend? Hvad har du lavet?" spørger min kollega mig venligt mandag morgen.

Faktisk har jeg haft en fantastisk weekend; Jeg var på et kristent stævne med flere hundrede ligesindede kristne, og de taler jeg hørte var utroligt øjenåbnende og til stor hjælp for mig. Egentlig kunne jeg ikke have haft en bedre weekend! Men jeg tror ikke, min kollega er kristen, og jeg tror ikke, hun ville kunne forstå, hvor fantastisk min weekend var. Så jeg svarer et generelt svar. "Den var fin, jeg nød vejret. Jeg lavede ikke så meget, det var bare afslappende," osv., og slutter af med "Hvordan var din?"

Så bagefter begynder jeg at tænke for mig selv, hvordan jeg stort set lige løj. Så begynder jeg at tænke tilbage på alle de andre gange, jeg enten direkte har løjet eller bare undgået det faktum, at jeg er kristen, og at jeg tror på nogle ting, som mine kollegaer nok ikke gør. Frokostpauser sammen når nogle af dem fortæller historier, der ikke var særligt rene eller går imod det jeg tror på. Jeg husker, jeg bare sad der og smilede, fordi jeg ikke ville gøre dem utilpas. Jeg trøstede mig selv med, at det ikke var fordi jeg var bange for at stå op for det jeg tror på; det var bare, at de ikke ville kunne forstå, og jeg ville, at de skulle føle sig tilpas omkring mig, og jeg ville have et godt forhold til dem. 

Dyrt købt

Jeg havde altid troet, at jeg forstod det vers, der siger Derfor: »Drag bort fra dem, og skil jer ud, siger Herren, og rør ikke ved noget urent! Så vil jeg tage imod jer 2. Korintherbrev 6,17. Men det begyndte pludselig at gå op for mig, at mange af mine handlinger ikke levede op til alvoren i det vers. Efter at have bedt om det, hentede jeg min bibel og åbnede op på dette vers: 

Hvis jeg føler, jeg er en anden person, alt efter hvem jeg er sammen med, så er det fordi jeg er menneskers træl!

I blev købt dyrt. Vær ikke menneskers trælle.1. Korintherbrev 7,23. Som menneske vil jeg gerne passe ind med de mennesker omkring mig; uanset om det er mine venner, dem jeg bor med, familien, osv. Jeg vil gerne være vellidt og accepteret, det er naturligt. Men er jeg enig i ugudelighed og de ting, som Gud hader; ting som bagtalelse, urene vitser og historier, smiger, flirt, osv., bare for at jeg kan blive accepteret? Opfører jeg mig mere udadvendt, end jeg egentlig er, eller lader jeg som om jeg er en omsorgsfuld, uselvisk person, selvom jeg egentlig ikke hører efter, hvad der bliver sagt alt efter, hvem jeg er sammen med?

Hvis jeg føler, jeg er en anden person, alt efter hvem jeg er sammen med, så er det fordi jeg er menneskers træl! 

Fri fra trældom

Det positive er, at jeg ikke længere behøver at være menneskers træl! Aldrig! Ikke én gang! Jesus havde altid synden under sine fødder (1. Koritherbrev 15,27) og Gud har givet mig det samme løfte. Men fredens Gud vil snart lægge Satan knust under jeres fødder. Romerbrevet 16,20. Jeg behøver ikke at gå og være slave under dem jeg er sammen med, ude af stand til at "eje mine egne tanker." I stedet kan jeg have frygten for at blive udelukket helt under mine fødder! 

Den følgende uge på arbejde går meget anderledes. Når mine kollegaer spørger mig om min weekend, svarer jeg glad og naturligt, at jeg var i kirke søndag. Som dagen går, og jeg overhører bagtalelse, tom snak eller urene historier, ser jeg tydeligt mulighederne. Jeg kan enten vælge at følge mine kollegaer og blive ved med at være slave under dem, eller jeg kan vise på en måde, at jeg er uenig, og jeg ikke ønsker at være en del af den strøm, de følger; om det betyder at sige noget eller bare at gå. Uanset hvad, så ved de, at jeg er kristen, og de ved, hvad jeg står for.

Jeg kan have frygten for at blive udelukket helt under mine fødder!

Verset i 1. Korintherbrev 7,13 er et mægtigt våben for mig, når jeg bliver fristet til at være bange for, hvad mennesker tænker om mig. Jeg er glad for muligheden til at blive fri fra at være menneskers træl. Det er fuldt ud muligt, og Gud kan gøre det hurtigt. Det har han lovet! (Romerbrevet 16,20)