Tvivlen gik til angreb på den forkerte pige

Tvivlen gik til angreb på den forkerte pige

Skrevet af: Naomi van Oord | Publiceret: 16. september 2015

Selvom hun voksede op som kristen og levede et godt, oprejst liv, kom Naomi til et punkt, hvor hun følte, at der var noget, der ikke stemte; der manglede noget. Hun indså, at det var tvivlen på, om hun kunne blive som Jesus, der holdt hende tilbage.

Naomi:

Jeg sad på møderne med tårer i øjnene. Fra talerstolen hørte jeg et kraftigt budskab om sejr over synd, om et liv i forvandling (2. Korinter 5,17). Sådan nogle taler plejede at opmuntre mig, men på det sidste var de begyndt at blive en byrde; der blev ligesom bare mere, jeg skulle stå til regnskab for. Det der var sværest, var nok, at jeg følte, at jeg havde levet et godt liv og altid havde været troende. Jeg troede jeg gav alt, men alligevel kunne jeg tydeligt mærke, at der manglede noget. Jeg følte, at jeg aldrig kunne komme til det samme liv som Jesus levede, at jeg ikke kunne blive forvandlet fra min menneskelige natur til guddommelig natur, selvom Bibelen tydeligt siger, at det er muligt.

Men jeg vidste stadig, at jeg ville det, og jeg havde tro på at det var Guds plan for mig! Der var intet andet i livet jeg ønskede, end at leve et discipelliv, følge i Jesu fodspor og overvinde enhver fristelse til synd. Det var en sorg for mig, at jeg ikke havde tro for mig selv, og jeg vidste at livet gik forbi, uden at jeg brugte det, jeg burde. Det blev stressende for mig.

Sætte navn på fjenden

Så jeg gav ikke op. Jeg bad til Gud, at han måtte vise mig, hvad jeg manglede. Han gav mig lys over at grunden til, at det virkede så tungt, var fordi jeg tvivlede på, at Gud var i stand til at gøre et arbejde i mit liv, der hvor jeg var, i det daglige liv og i den menneskenatur, jeg havde. Og det blev gjort klart for mig, at tvivle på ham faktisk er synd! Den dag jeg kaldte min tvivl for synd, var den dag jeg forstod, at jeg kunne besejre den, præcis som jeg kunne overvinde enhver anden synd. Det var så befriende! Det var som om lyset blev tændt igen. 

Den dag jeg kaldte min tvivl for synd, var den dag jeg forstod, at jeg kunne besejre den, præcis som jeg kunne overvinde enhver anden synd.

Til at begynde med vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle angribe fristelsen til at tvivle – hvor skulle jeg begynde? Men jeg kom til at indse, at det at blive fri fra tvivl ikke var et engangstilfælde, men en kamp jeg kunne tage op hver gang, jeg blev fristet til at tvivle. Det var et valg, jeg skulle tage hver dag: At tro at jeg kunne blive forvandlet.

Svaret var meget enklere, end jeg først troede. Gud behøver ikke noget fra mig, men jeg bliver nødt til at bestemme mig for at tro, at Gud kan gøre et værk i mig. Han beder mig om at stole helt på ham og tro, at han vil give mig al den kraft, jeg behøver. Hvis jeg ikke tror det, kan han ikke arbejde med mig. «Men uden tro er det umuligt at behage ham Hebræerne 11, 6.

Mine følelser har ikke noget at skulle have sagt

Så jeg stoppede med at vente på at «føle» at jeg troede. Jeg bestemte mig for, at jeg tror. Mit motto er «Bed, tro, og sig tak.» Nu vågner jeg om morgenen, jeg beder, tror på at Gud har bønhørt mig, og jeg takker ham. Så begynder jeg dagen med tro på, at det skal blive en dag med sejr over synd. Mit hjertes bøn er: «Jeg tror! Hjælp min vantro!» Markus 9,24. Og Gud har virkelig hjulpet mig! Og han hjælper mig mest i kampen mod vantro ved at give mig kraft til sejr, når jeg beder om hjælp.

Mine øjne blev åbnet for alle de muligheder, som faktisk findes i mit daglige liv, så snart jeg troede på, at jeg kunne blive som Jesus.

Og fra det øjeblik jeg valgte at tro, så jeg hvor megen forandring der blev i mit daglige liv! Mens dagene bare havde rullet forbi før, blev mine øjne åbnet for alle de muligheder, som faktisk findes i mit daglige liv så snart jeg troede på, at jeg kunne blive som Jesus.

Tiden er nu

Byrden og tyngden, usikkerheden og kompleksiteten som jeg mærkede før, har ikke magt over mit liv nu. Og resultatet er, at jeg bliver mere og mere lykkelig. Det er sådan, jeg ved, det er sandt. Der sker noget i mig. Det er faktisk et utroligt enkelt liv. Man behøver ikke at føle, at man vil; man skal bare handle. Bare tag det øjeblik for øjeblik. Vær trofast i de små ting, Gud giver dig i forholdene i hverdagen. Bare vær villig til at gøre det, Gud lægger til rette for dig. Hvordan jeg tager det, når de store prøvelser kommer, har at gøre med, hvordan jeg tager det nu. Hele livet er en ophobning af «nu». Begynd med at tro nu. Begynd med at sige nej til synden nu. Du behøver ikke at vente på noget.

Det er faktisk et utroligt enkelt liv. Man behøver ikke at føle, at man vil; man skal bare handle.

Hver gang jeg siger nej til tvivl, tilintetgør jeg en del af min naturlige menneskelige tilbøjelighed til at tvivle. Og den del er død for altid. Jeg tænker på det som et bjerg, og jeg hakker lidt efter lidt væk. Jeg ser måske ikke hvert lille hak jeg laver, men det er der, troen kommer ind i billedet. Jeg tror, at hvis jeg bare fortsætter med at hakke i det, så vil bjerget en dag være væk. Det er bare et spørgsmål om tid.

«Hvad er vel du, store bjerg? Du skal blive til slette foran Zerubbabel Zakarias 4,7.

En daglig afgørelse

Så nu tager jeg en daglig afgørelse, om at jeg ikke skal tvivle. Og selvom jeg mærker tvivlen, betyder det ikke, at jeg tvivler. Det betyder, at jeg fristes til at tvivle, men jeg er ikke enig med det. Jeg siger: «Nej, jeg vil ikke tvivle; jeg tror, og jeg kommer til at kæmpe uanset, uafhængig af hvordan jeg føler.» Så går jeg gennem dagen, og jeg er lydig mod det Gud virker i mig, at jeg skal gøre. Jeg lever mit liv i samsvar med Hans ord.

Så fremtiden kan bare komme! Alt der kommer er bare en ny mulighed for mig.

«og i tillid til, at han, som har begyndt sin gode gerning i jer, vil fuldføre den indtil Kristi Jesu dag Filipperne 1,6.