Udfordringer i dagligdagens hændelser

Udfordringer i dagligdagens hændelser

Skrevet af: Jonathan Wong | Sted: Hong Kong | Publiceret: 22. februar 2012

Vort hverdagsliv er omfattet af utallige små og store hændelser. Hver hændelse fremprovokerer en reaktion i os, på forskellige måder. Når vi bliver rost, er det let at smile, have det godt, eller være venlig og opmuntrende. Men når vi bliver ydmyget, klager, beskylder, begrunder og forsvarer vi os ofte. Er det sådan livet skal være?

I mine situationer mærker jeg, at jeg let bliver provokeret af, hvad andre siger og gør. Jeg har en stærk tendens til at reagere på en negativ måde. Når nogen peger på mine svagheder, er jeg hurtig til at have dårlige tanker om den person. Når de andre gør noget, som jeg ikke kan lide, harmes jeg over dem. Det er min menneskelige tendens. Der er dog ingen glæde i sådan et liv. For nyligt fortalte en af mine venner mig om en analog, han havde hørt. Det ændrede mit syn på disse hændelser i dagliglivet.

Jægere, der går i junglen for at jage tigere, var ofte ledsaget af guider, kallet “klappere”, som vidste meget om tigerens vaner. I junglen lavede klapperne lyd, for at drive tigerne ud fra underskoven, så jægerne havde en chance for at skyde dem. Åbenlyst var intentionen, at jægeren skulle skyde tigeren, når den blev drevet ud, og ikke at klapperen skulle lave lyden!

Dette kan bruges til at illustrere de hændelser, vi møder i vort dagligliv. De andres handlinger og ord er ligesom klapperens lyd, der driver tigerne frem. Tigerne kan sammenlignes med vore dårlige tanker og reaktioner. Det er ofte let at angribe klapperen, der fik tigeren fra kødet frem. Vi forsvarer os selv og ruller med øjnene. Vi skal dog benægte disse negative tanker om de andre, og se hvor det virkelige problem er: det er tendensen til synd, der bor i min menneskelige natur. Det er selvfølgelig meningen, at vi skal dræbe tigeren!

Efter jeg har hørt denne analog, har jeg bestemt mig for at have en anden indstilling overfor de situationer jeg støder på i mit dagligliv, ligemeget om de er små eller store. Ligemeget hvornår negative tanker eller reaktioner kommer op, uanset grunden, fornægter jeg dem. Livet bliver udfordrende og meningsfuldt, og i stedet for at være grunden til splittelse, strid og argumentationer, kan jeg blive en fredsstifter, som Jesus befalede os. 

Livet bliver udfordrende og meningsfuldt, og i stedet for at være grunden til splittelse, strid og argumentationer, kan jeg blive en fredsstifter, som Jesus befalede os.