Gud så til et sandhedssøgende hjerte

Gud så til et sandhedssøgende hjerte

Skrevet af: Torbjørn Skutle | Publiceret: 31. marts 2010

Allister Garth Cousins var ikke tilfreds med den kristendom, han havde oplevet  i opvæksten. Som 20-årig begyndte han derfor bevidst at søge efter sand og ægte kristendom og sejr over synden.

En times kørsel fra storbyen Johannesburg i Sydafrika ligger industribyen Vanderbijlpark. Her møder jeg Allister, og vi slår os ned indendørs på grund af et kraftigt regnskyl, som kom over byen. Allister er 26 år, bor i Johannesburg og arbejder der som grafisk designer i et reklamebureau.

– Jeg er vokset op i et roligt og fredeligt område af Johannesburg sammen med mor, far og min bror, begynder Allister forsigtigt.
Så der findes altså områder i den berygtede millionby, som ikke er nævneværdig kriminelt belastede, tænker jeg.

Gud, hvis du er derude et sted, må du retlede mit liv

I opvæksten gik han i søndagsskole. Med sin mor som drivkraft var han også en trofast kirkegænger op gennem ungdomsårene. I en alder af 21 år gik han ind i en frikirke. Allister har altid haft et bevidst forhold til rigtigt og forkert, men det var først nu han bestemte sig for at leve som kristen.

– Gud, hvis du er derude et sted, må du retlede mit liv, var en bøn som efterhånden voksede frem i hans hjerte.

Efter high school mærkede han en dragning til ikke længere at leve som han altid havde gjort. Han forstod, at livet som kristen krævede noget mere af ham, og han kom efterhånden helt naturligt til et skille med gamle venner.
– Desuden ville de heller ikke have så meget med mig at gøre længere, jeg snakkede jo kun om Gud hele tiden, mindes Allister med et smil om munden og glimt i øjet.
– Vi er egentlig ikke venner, altså virkelige venner. "Du gør ting når jeg ikke er i nærheden, som du ikke ville have gjort, hvis jeg var i nærheden", sagde han ved en anledning til en kammerat.
Der var en lille pause før han fortsatte:
– Der er ikke et åbent og ærligt venskab mellem os.

Der voksede efterhånden en trang efter at bryde med synden, som han mærkede, han var bundet af. Uden troen på Jesus som forløber manglede han kraften. Han havde ingen løsning, ingen vej ud af det som tyngede samvittigheden. Han læste i Bibelen om, at den som ville følge efter Jesus hver dag måtte tage sit kors op og fornægte sig selv.
– Jeg begyndte at føle mig som en hykler, siger han. Jeg læste i Bibelen om, hvordan Jesus levede. Jeg mærkede også i min samvittighed, hvad der var rigtigt og forkert, men formåede ikke at følge det.

Allister havde bibelundervisning i den forsamling han var i. Han overvejede desuden at blive præst, for det var vel det, de gjorde som ville leve helt for Gud. Han greb efter det han kunne i en søgen efter det, som kunne tilfredsstille længslen i hjertet.

På et tidspunkt var han alligevel tæt på at opgive hele kristenlivet, men det var før han traf Arnold. Arnold var kommet med blandt vennerne i Brunstad Christian Church flere år tidligere og bor nu med sin familie i Cape Town.

Allister begyndte at gå i en ny frikirkelig forsamling, og det var her, han i 2006 fik indbydelsen til at være med på en tur til Israel. Motivationen var ikke særlig stor, og han var ikke engang sikker på, om han var kristen længere. På flyet var der en, som ville bytte plads med ham, hvilket resulterede i, at han havnede ved siden af Arnold. De kom i snak, og samtalen skulle vise sig at blive starten på et nyt liv for Allister.

– Den som påkalder hans navn skal blive frelst, citerer Arnold begejstret.
– Ja, ja, det har jeg da hørt før, tænker Allister for sig selv.
– ……hver dag, fortsætter Arnold.

Den sidste kommentar sætter fart i hans tanker. Han ser på manden, han tilfældigvis havnede ved siden af, og spørger ligeud:
– Tror du, det er muligt at få sejr over synd?
Svaret er lige så direkte og entydigt som enkelt:
– Ja!

Samtalen videre tænder igen et håb i Allisters hjerte om, at han måske alligevel ikke længere behøver at leve som en syndens træl.

I løbet af Israel-turen kan han stort set ikke tænke på andet end det, han har hørt på flyturen.

Kort tid efter han kommer hjem, tager Arnold kontakt igen. Han bliver inviteret med på en arbejdsweekend hos Brunstad Christian Church i Vanderbijlpark. Her oplever han noget, som han ikke glemmer så hurtigt. Synet af flokken med unge, som arbejder og den gode atmosfære gør stærkt indtryk. Når han snakker med de forskellige har de alle et budskab, det samme som han havde hørt på flyturen til Israel.

– Det som gjorde stærkt indtryk den første gang, var enheden og mennesker, som ofrede sig for hinanden, fortæller Allister. De ældre brødre kunne sætte sig ned og snakke med mig. Det skete ikke der hvor jeg kom fra, medmindre du var præstens ven, fortæller han eftertænksomt.

– Jeg husker, at jeg tænkte for mig selv, at dette må være det rette. Det må være dette, Gud vil.
Han oplevede, at den enkelte stod i en personlig kamp mod synden. De var ikke først og fremmest interesserede i at vinde så mange «medlemmer» som muligt. Det var livet, disse mennesker var så interesserede i, og det var dette han havde længtes efter så længe.

Efter denne første kontakt med venneflokken i Brunstad Christian Church fulgte flere besøg hos forskellige venner. Han var også med på en biltur til Cape Town. Alt han så og oplevede gjorde sin virkning. Efter møderne gik folk ikke hjem lige efter. De havde et fællesskab, han ikke havde oplevet før.

Han mindes dengang han besøgte nogle af vennerne sammen med en kammerat. Kammeraten forstod, at der var meget godt hos Allisters nye venner, men var alligevel ikke helt overbevist.
– Hvis jeg ikke tager til Vanderbijlpark, hvad er da det næstbedste?, spørger kammeraten.
– Der findes ikke noget andet – dette er det rette, var svaret han fik.

Efter den første kontakt med vennerne fortsatte Allister endnu en stund med bibelundervisningen, han havde haft en tid. Han prøvede at formidle det, Gud virkede i hans hjerte, men fandt, at han kom til kort, når det gjaldt sit eget liv. Det blev en stor nød for ham. Han trængte selv til hjælp.
– På møderne i Brunstad Christian Church følte jeg mig helt afklædt. Jeg ville næsten ikke være der, siger han.
Stadig mærkede han, at den forkyndelse, han hørte, netop var den hjælp, han virkelig havde brug for. Her fik han hjælp til at komme ind i et liv i forvandling. Ordet om dagligt at tage sit kors op for at følge Jesus var alligevel det som kunne tilfredsstille den længsel, han havde gået med de sidste år.

Hjemme fortalte Allister om den hjælp, han havde fået for sit eget liv. Både hans mor og bror blev grebet af det de så og hørte, og begge er kommet til tro på det samme liv.

Allister er i dag aktivt med i menighedslivet og er utrolig taknemlig for den nåde, som er kommet over hans liv.

Gud så til et sandhedssøgende hjerte blandt millioner af mennesker.