Kristendom – ikke bare syndernes forladelse

Hvorfor døde Jesus egentlig for os? Var det bare for at vi skulle få tilgivelse for vore synder? Eller var der noget mere?

Tilgivelse er en enorm stor gave. «For syndens løn er død», står der i Romerbrevet 6,23. Det er det vi egentlig fortjener, vi som har syndet. Ved at Jesus døde som en forbryder på korset - han som aldrig selv havde gjort synd - tog han hele verdens skyld på sig så vi kunne få tilgivet vore synder.

Historien ender derimod ikke med Jesu død på Golgata – han stod jo op fra graven på den tredje dag! Han var født som et menneske, med samme kød, eller menneskenatur, som os. Men selv om han blev prøvet (fristet) i alt på samme måde som os, gjorde han aldrig synd (Hebræerbrevet 4,15). Ved at hade lysterne og begæringerne i sit eget kød, bragte han synden i døden og besejrede dermed selve døden, som er syndens løn..

Hvad betyder dette for os?

«For mens vi endnu var hans fjender, blev vi forligt med Gud, ved at hans søn døde; så skal vi så meget mere, når vi er forligt med Gud, frelses, ved at han lever.» Romerbrevet 5,10.

Grunden til at Jesus kom til jorden var at frelse os. Han vil frigøre os fra synden og føre os tilbage til Gud. Det begynder med, at vi kan få vore synder tilgivet hvis vi vælger at modtage ham som frelser og Herre i vort liv. Da bliver vi forligt med Gud ved Jesu offer for os - hans død - selv om vi har syndet og fortjener døden.

Frelsen fortsætter med, at vi efterfølger Jesu liv  – det liv som han levede som menneske her på jorden. «Det blev I kaldet til, for også Kristus led for jeres skyld og efterlod jer et eksempel, for at I skal følge i hans fodspor«, Første Petersbrev 2,21. Hvem er eksemplet som vi skal følge? Jo, «Han gjorde ikke synd…» (vers 22). Det er frelsen ved Jesu liv; det er livet som vi skal leve efter at vi har fået tilgivelse!

Er dette muligt?

Ja vist er det muligt! Ved at besejre synden og døden kunne Jesus drage tilbage til sin Far i himmelen, men han har ikke overladet os til os selv. Han har sendt Helligånden som vejleder, hjælper og kraft til alle som lyder ham og som er trætte af deres egen synd. Han beder selv for os dag og nat, for at vi kan sejre ligesom han har sejret. Følger vi ham i dette liv, da bliver vi forvandlet til hans lighed og skal en dag se ham som han er. Da skal vi for evigt være sammen med ham.
Ja, kristendom er sandelig mere end tilgivelse for synd!

Vil du vide mere? På denne hjemmeside kan du læse mere om at følge Jesus i dette liv, og se og høre mennesker som har opplevet Guds kraft til at gennomføre det, og hvad det bringer af lykke og fred.