Vor tro

Hvad lærer vi, og hvordan praktiserer vi det? Her kan du læse og finde svar på flere af de mest centrale punkter i vort kristenliv og forkyndelse.

Brunstad Christian Church er et trossamfund med basis i Det Nye Testamente og med tro på Bibelen som «Guds ord». Udover dette grundvold findes det ingen lære, ingen betingelser og ingen forskelsbehandlinge af personer. Troen på Jesus som Guds Søn, Helligånden, syndernes forladelse, dåben og nadveren er helt grundlæggende.

Teologi

Vi placerer os selv midt i «den kristne familie». Alligevel er der i vores forståelse af evangeliet flere ting, vi tillægger en væsentlig anden vægt end de allerfleste kristne forsamlinger.

Dette gælder særligt forhold, som omhandler vores kristenliv efter vi har fået syndernes forladelse. Vi lægger altså stor vægt på, at vi som kristne skal «bære de frugter, som omvendelsen kræver», sådan som Guds ord siger. Apostlenes Gerninger 26,20 og Mattæusevangeliet 3,8 gælder særligt forhold som omhandler vort kristenliv efter at vi har fået syndernes forladelse. 

Bibelen som rettesnor for liv og lære

Vi legger vægt på at holde os til Bibelens ord, som er vor rettesnor for liv og lære. Vi tror på den almægtige Gud, på hans Søn Jesus Kristus og på Helligånden. Vi tror også, at Jesus Kristus blev undfanget ved Helligånden og født af jomfru Maria, og at han opstod den tredie dag efter korsfæstelsen, som Bibelen fortæller det.
Troen på at Jesus blev fristet, dog uden at synde, er central i menighedens forkyndelse. Derfor er også Jesu liv, fristelser, kampe og sejre af stor interesse og betydning for os.
Vi har ingen bøger som er sidestillet med Bibelen. Bibelen er vort eneste trosfundament. Alligevel er der trofaste kristne mænd og kvinder som gennem årene har skrevet meget godt og lærerigt ud fra sine livserfaringer og liv. Udover det Bibelen siger, har vi ingen bud og regler om hvordan vi skal leve, men også her er gudfrygtige kvinders og mænds eksempler og råd til stor hjælp.

Syndernes forladelse og sejr over synd

Vi tror, at alle mennesker kan få syndernes forladelse og evigt liv ved at tro på, at Jesus døde for os på korset, uden at de kan fremvise en eneste god gerning. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Efeserbrevet 2,8.
Vi tror også, at syndernes forladelse ikke er det endelig mål for en kristen, men at det er begyndelsen på et nyt liv. Ved omvendelse og tro bliver vi «født» til et liv, som giver nye interesser og lyst til at gøre Guds vilje. Det er da ved Guds hjælp muligt at være Jesu disciple – lærlinge – og efterfølgere. Vi tror, at Jesus blev fristet på samme måde som os, og at han aldrig syndede men sejrede i alle fristelser ved hjælp af Helligeånden. Derfor tror vi også, at når vi bliver fristet til at gøre det, som vi ved er imod Guds gode vilje, så vil vi få kraft til at fornægte os selv og sejre. Vi tror på sejr over al bevidst synd, et liv i åndelig vækst og udvikling i det, som er godt, sådan som Bibelen beskriver det.

Helliggørelse

Vi tror, at alle mennesker kan få syndernes forladelse og evigt liv ved at tro på, at Jesus døde for os på korset, uden at de kan fremvise en eneste god gerning. For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Efeserbrevet 2,8.
Vi tror også, at syndernes forladelse ikke er det endelig mål for en kristen, men at det er begyndelsen på et nyt liv. Ved omvendelse og tro bliver vi «født» til et liv, som giver nye interesser og lyst til at gøre Guds vilje. Det er da ved Guds hjælp muligt at være Jesu disciple – lærlinge – og efterfølgere. Vi tror, at Jesus blev fristet på samme måde som os, og at han aldrig syndede men sejrede i alle fristelser ved hjælp af Helligeånden. Derfor tror vi også, at når vi bliver fristet til at gøre det, som vi ved er imod Guds gode vilje, så vil vi få kraft til at fornægte os selv og sejre. Vi tror på sejr over al bevidst synd, et liv i åndelig vækst og udvikling i det, som er godt, sådan som Bibelen beskriver det.

Menigheden – Kristi legeme

Vi tror, at det åndelige samfund, der vokser frem mellem dem, som lever i tråd med lyset og vejledningen fra Guds ord, er menigheden, som også kaldes Kristi legeme. Alle, som lever «korsfæstet med Kristus», tilhører ham og er en del af dette legeme – uafhængig af tid og sted, kultur og tradition, og selvfølgelig også uafhængig af tilhørsforhold til «Smiths Venner».

 

Tro og liv – et personligt valg

Kultur, sprog, uddannelse, civil status og anden baggrund er meget forskellige i vores menighed. Alligevel enes vi om gode livsværdier og personlig kristendom i overensstemmelse med det, som Bibelen siger: Livet er menneskenes lys.

Gode livsværdier

I menigheden arbejder vi på at synliggøre og værne om de livsværdier, som Gud har givet for vores liv. Værdierne bygger på det, Bibelen kalder for frihedens fuldkomne lov. Derfor giver vi hinanden, som enkeltpersoner og som familier, fuld frihed til at tage vores egne valg og forme vores egne liv. Denne frihed og disse gode livsværdier er også grundlaget for at kunne give vores børn en glad og naturlig opvækst.

Personlig kristendom

Troen på Jesus er en personlig sag for hvert enkelt menneske. Derfor er det kun de frivillige, bevidste valg, der kan danne det nødvendige grundlag for en personlig tro, udvikling og vækst som kristen.
 

Selv om troen er en personlig sag, ønsker en kristen mor og far naturligvis, at deres børn kan få del i den samme tro og glæde, som de selv har fået del i. Vi påvirker og opmuntrer, og vi oplever at de fleste af vores unge mennesker vælger at blive i menigheden – men dem, som kommer til en anden overbevisning, bliver selvfølgelig respekteret for det.

 

Dåb

Vi praktiserer den troendes dåb, altså voksendåb. Dåben er en god samvittigheds pagt med Gud. Første Petersbrev 3,21.

Dåben fjerner altså ikke synden, men ved at lade sig døbe vidner man for Gud og mennesker, at man vil leve et nyt liv. Man indgår en pagt, en aftale, med Gud om, at man herefter ikke længere skal leve efter sin egenvilje, men leve for ham og gøre hans vilje.

Læs også:

Hvorfor ikke barnedåb?

Eller ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. Romerbrevet 6,3–4. Et lille barn har ikke et «gammelt liv», som det bevidst kan aflægge eller «holde op med». Det har heller ikke bevidsthed nok til at indgå en aftale med Gud efter sin samvittighed. Derfor døber vi ikke små børn. I stedet for bliver børnene båret frem i menigheden og velsignet ved at forstanderen beder for dem, sådan som Jesus også velsignede de små. Men Jesus sagde:«Lad de små børn være; I må ikke hindre dem i at komme til mig, for Himmeriget er deres.» Og han lagde hænderne på dem og gik derfra. Matthæusevangeliet 19,14–15.

Nadver

Nadveren er et selvransagende samvær, hvor vi mindes det store frelsesværk, som Jesus gjorde for os, og det værk han vil gøre i os.

Nadveren er et måltid til minde om Jesus, og den afholdes med jævne mellemrum i vores lokalmenigheder. Herren Jesus … tog et brød, takkede, brød det og sagde: «Dette er mit legeme, som gives for jer; gør dette til ihukommelse af mig!» Ligeså tog han også bægeret efter måltidet og sagde: «Dette bæger er den nye pagt ved mit blod; gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!» For hver gang I spiser dette brød og drikker bægeret, forkynder I Herrens død, indtil han kommer. Første Korintherbrev 11,23-26.

En bekendelse

Nadveren, eller «brødsbrydelsen» som vi kalder den, er en bekendelse. Vi bekender, at vi i vores daglige liv har del i den samme død som Jesus; døden over synden, som bor i vores natur. Ved at dele et brød vidner vi om, at vi alle er lemmer på et og samme legeme. Velsignelsens bæger, som vi velsigner, er det ikke fællesskab med Kristi blod? Brødet, som vi bryder, er det ikke fællesskab med Kristi legeme? Fordi der er ét brød, er vi alle ét legeme, for vi får alle del i det ene brød. Første Korintherbrev 10,16-17.