Kaldt til frihed fra synden

Kaldt til frihed fra synden

Skrevet af: Kåre J. Smith | Publiceret: 11. juli 2016

Vores kald som Jesu disciple er at leve et sejrende liv, et liv, hvor man lever og hersker over synden. (Romerne 5,17)

Den som sejrer! 

Jesus ønsker, at vi skal blive ligesom ham, og alle dem, der ser Herrens herlighed, de bliver forvandlet til det samme billede. Jesu herlighed var jo hans liv; et liv i sejr over synden. Da bliver man en tjener, som er en støtte i Guds bygning. Den, der sejrer, vil jeg gøre til en søjle i min Guds tempel, og han skal aldrig mere fjernes, og på ham vil jeg skrive min Guds navn og navnet på min Guds by, det ny Jerusalem, der kommer ned fra himlen fra min Gud, og mit nye navn. (Åbenbaringen 3,12)

Løfterne tilhører dem som sejrer.

Den, der sejrer! Det er de sejrende, Jesus spurgte efter, da han skrev til de syv menigheder i Lilleasien. Løfterne tilhører dem som sejrer. Kraften til et sejrende liv ligger i den Hellige Ånd, som Gud giver til alle dem, der adlyder ham (Apostlenes Gerninger 5,32).

En dybere frelse

Ved at være lydige mod den Hellige Ånds virkninger i vores hjerte, vil vi få kraft til at fornægte de syndige lyster og begæringer, som bor i vores legeme. Jesus banede vejen til et liv i sejr og triumf over synden. Paulus var så grebet af dette liv, at han nærmest råber ud: Hvad følger nu heraf? Skal vi blive i synden, for at nåden kan blive så meget større? Aldeles ikke! Hvordan skulle vi, som er døde fra synden, stadig kunne leve i den? (Romerne 6,1-2)

Den frelse, som er forkyndt os ved evangeliet, går langt dybere end den almindelige forståelse af frelsen, som for de fleste kun omfatter syndernes forladelse. Ham elsker I uden at have set ham, ham tror I på nu uden at se ham, men I skal juble med en uudsigelig, forklaret glæde, når I kommer frem til troens mål, jeres sjæles frelse. (1. Peter 1,8-9)

Jesus banede vejen til et liv i sejr og triumf over synden.

For da David havde tjent sit slægtled, sov han hen efter Guds vilje og blev lagt hos sine fædre og så forrådnelse. Men han, som Gud oprejste, så ikke forrådnelse. Det skal I altså vide, brødre, at det er ved ham, der forkyndes jer syndsforladelse; og i alt det, hvori I ikke kunne gøres retfærdige ved Moseloven, bliver enhver, der tror, gjort retfærdig ved ham. Tag jer i agt, at det ikke går, som der er sagt hos profeterne: Se jer om, I som er fulde af foragt! I skal blive stumme af undren og gå til grunde, for jeg udfører en gerning i jeres dage, en gerning, som I ikke ville tro, hvis nogen fortalte jer om den. (Apostlenes Gerninger 13,36-41)

Del i Guds egen natur - muligt for mig? 

Den gerning, som Gud gør i sine disciple, fører til at den troende får del i Guds egen natur. Alt, hvad der behøves til liv og gudsfrygt, har hans guddommelige kraft skænket os gennem erkendelsen af ham, der kaldte os med sin herlighed og styrke; og dermed har han også skænket os sine store, dyrebare løfter, så I ved dem kan slippe fri af forkrænkeligheden i denne verden med dens begær og få del i guddommelig natur. (2. Peter 1,3-4)

Evangeliet sætter ingen begrænsninger for hvad du kan få ud af dit liv.

Gud skal styrke dig mægtigt, du som mærker at Gud virker i dit indre til at blive en helhjertet discipel. Evangeliet sætter ingen begrænsninger for hvad du kan få ud af dit liv. Tænk at få del i Guds egen natur, i hans barmhjertighed, kærlighed, retfærdighed og godhed! Dette ophøjede liv er tiltænkt hans disciple. Hvis du hører hans kalden på dig, så forhærd ikke dit hjerte, men vend dig til Gud og opgiv dit liv i denne verden. Da vil du finde samfund og broderskab med andre brødre og søstre, som længes efter og udvikles i det samme liv!

Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdigheden, for de skal mættes. (Mattæus 5,6)


Uddrag fra artiklen «Bliv en Jesu discipel – et liv i sejr!»
september 2006
© Copyright Stiftelsen Skjulte Skatters Forlag