En uge tilbage

En uge tilbage

Skrevet af: Abigail Savage | Sted: TAUNTON, ENGLAND | Publiceret: 8. oktober 2010

TAUNTON, ENGLAND: Om en uge skal menigheden i England være værter for Brunstadfesten, med temaet: ‘Kristi kærlighed tvinger os’. Det har været et år fyldt med øvelser, organisation og sjov.

Alle brikkerne i et stort puslespil bliver endelig sat sammen. Festen bliver transmiteret live via satelit til 30 forskellige lande. Mængden af tid og kræfter brugt til forberedelserne er monuental.

Denne weekend handler kun om øvelser. Huntworth, menighedens sted i Taunton, er egnet til mange mennesker; nogle synger, nogle spiller instrumenter, andre laver mad og selvfølgelig arbejder nogle med mere stressende tekniske opgaver. Dog fik vi taget nogle interviews med nogle af deltagerne mellem de stressende aktiviteter. Alle er involveret i festen på forskellige måder...

Hvad har Brunstadfesten betydet for dig?

Richard Savage (Medlem af bestyrelsen)

Det har mindet mig om vigtigheden af, at gøre alt fælles, og værdsætte nådegaverne, som de forskellige lemmer på legemet har. Forbindelsen mellem gammel og ung har været utrolig. Festen og forberedelserne har involveret alle i menigheden, og har virkelig knyttet os tættere sammen.

 

Binu Ravindranath (Film Production Manager)

Bare at se de unge forandre sig har været utroligt - de er vokset og modnet i de opgaver de har fået. Man kan mærke effekten festen har haft på dem, hvordan de arbejder med sine egne tendenser, og hvordan de vil blive til velsignelse.

Nogle gange er tingene ikke gået helt efter planen, på grund af praktiske problemer. Jeg har set meget af min egen synd, når tingene ikke går som planlagt. Det har været godt for mig at bryde med det og i stedet vise dyd. Det har virket, at jeg personligt beder Gud om hjælp hver dag!

 

Tim Pope (Medlem af filmgruppen)

Det har været en af de bedste oplevelser jeg har haft! Det har knyttet mig tættere sammen med alle involverede, som har støttet og hjulpet mig i stressede situationer. Jeg har haft tryghed om, at vi alle er et hold.

 

 

Matt Savage (Scene arbejder)

Det der har været godt for mig, er åbningssangen ‘Ofrer du dig selv for andre?’ Det har været en konstant udfordring i alt jeg gør. Ofrer jeg mig selv, eller søger jeg mit eget og lever for mig selv? 

Temaet er blevet mere levende for mig. At leve i den ånd hver dag! Jesus kom ikke for at blive betjent, men for at give sit liv. Når man gør det, bliver man selv velsignet. Hvis du giver, får du!